Vagtordning eller bestillingskontor??
Vagtordning eller bestillingskontor det er det valg vi står over for i
øjeblikket. Og det er et valg, som vi snart skal træffe, ellers bliver det
myndighederne, der træffer det for os.
Der er ingen tvivl om, at de eksisterende bestillingskontorer kun ser en fremtid
for taxibranchen, nemlig at alle, både taxaer og taxier, er medlem af et
bestillingskontor efter den 1. januar 2007.
Efter min opfattelse er der imidlertid et andet alternativ, nemlig at vi får
etableret nogle tilfredsstil-lende vagtordninger, så alle borgere har mulighed
for at få en taxi, hver gang de har behov for det.
I mange mindre såvel som større kommuner landet over beskæftiger man sig i
øjeblikket med sager omkring manglende taxidækning og lange ventetider på en
taxi.
Der er imidlertid to sider af denne sag. Den ene side er lange ventetider i
weekends. Et problem som ikke kan løses af taxibranchen alene, idet det hænger
sammen med, at de fleste restauranter, værts-huse og diskoteker lukker på samme
tid og dermed lukker alle kunderne ud i natten samtidig. Det er naturligt, at
værtshusene udnytter deres åbningstider, da de jo også skal tjene penge, men når
de lukker så mange mennesker ud samtidig, som ikke umiddelbart kan komme hjem
alle sammen på én gang, opstår der mange tilfælde af vold og hærværk, som man
giver taxibranchen skylden for.
Hvis dette problem skal have en rimelig løsning, må det betyde, at
beværtningerne, enten frivilligt eller efter myndighedernes påbud, får
forskellige lukketider. Det kunne eventuelt gå på skift. Det vil naturligvis
ikke løse hele problemet, men det vil være et skridt i den rigtige retning.
Samtidig kunne det så være, at nogle af taxierne fra landdistrikterne skulle
trækkes til de større byer på disse tids-punkter.
Den anden side af sagen er den manglende taxidækning uden for de større byer i
de døde timer på hverdage, hvilket vil sige tiden efter kl. 18 og indtil kl. 06.
Det er et problem, som vi i taxibranchen selv skal løse. Og det kan efter min
opfattelse kun løses, hvis vognmændene lægger gamle fjend-skaber og gammelt nag
på hylden og begynder at samarbejde om nogle tilfredsstillende vagtordnin-ger.
Jeg er naturligvis godt klar over, at der ikke er økonomi i at yde denne
døgnservice, især ikke hvis der skal lønnet chauffør på bilen, men jeg må
samtidig gøre opmærksom på, at det er en af de for-pligtelser vi påtager os, når
vi søger om en tilladelse til taxikørsel. Derfor er det også bydende nød-vendigt,
at vi står sammen om at løfte opgaven, for den skal løftes nu.
Der er selvfølgelig flere måder, man kan etablere en vagtordning på. Den mest
naturlige er nok, at man skiftes til at have vagten og således at hele det
geografiske område er dækket ind uden at man skal køre alt for mange kilometer,
uden at få noget for det. En anden mulighed kunne være, at én vognmand påtog sig
vagtopgaven, hvorefter de øvrige efterfølgende var med til at dække en even-tuel
udgift på vagten. Men det er naturligvis noget, man skal snakke sig til rette
om.
For mig er der ingen tvivl om, at hvis vi vil bevare en ordentlig taxiservice i
landdistrikterne også efter den 1. januar 200, så skal vi have etableret nogle
vagtordninger eller andre samarbejdsformer, som sikrer forsyningssikkerheden, og
vi/I skal i gang NU!
Jeg er naturligvis til rådighed for dem, som ønsker min deltagelse i
drøftelserne.
Eigil Christiansen
forretningsfører