Med virkning fra den 20. oktober 2007 indføres i Detailforskrifter for Køretøjer forbud mod sidevendte sæder i personbiler (herunder taxier og limousiner), der registreres første gang på denne dato eller senere. Dette forbud er en følge af EF-direktiv 2005/39 om sæder, hvorefter EU-landene fra den nævnte dato skal nægte registrering af nye typegodkendte biler, der ikke opfylder direktivets krav.
Detailforskrifter for Køretøjer indeholder imidlertid ligesom EF-direktivet en undtagelse for turistbusser med en tilladt totalvægt på over 10.000 kg, hvor sidevendte sæder tillades placeret i bussens bageste del, så de danner en hel afdeling med op til 10 sæder. Sådanne sidevendte sæder skal være forsynet med nakkestøtte og mindst hoftesele med retraktor, der er typegodkendt i overensstemmelse med EF-direktiv 77/541, ligesom seleforankringerne skal opfylde kravene i EF-direktiv 76/115.
Med henvisning til de helt særlige forhold, der gælder ved kørsel med forlængede limousiner, kan Færdselsstyrelsen oplyse, at styrelsen er indstillet på at tillade, at personbiler, der udelukkende anvendes med tilladelse til limousinekørsel, kan være forsynet med sidevendte sæder på betingelse af, sæderne er forsynet med nakkestøtter og sikkerhedsseler efter reglerne for turistbusser. For amerikanske limousiner vil nakkestøtterne, sikkerhedsselerne og seleforankringerne kunne opfylde kravene i amerikansk standard FMVSS 202, FMVSS 209 henholdsvis FMVSS 210.
En evt. tilladelse vil blive udstedt af Færdselsstyrelsen efter konkret ansøgning for hver enkelt forlænget limousine.
Med venlig hilsen/Best Regards
Mikael Spang-Hanssen
Chefkonsulent/Executive Adviser
Færdselsstyrelsen, Bilteknisk Afdeling
Road Safety and Transport Agency
Adelgade 13, Postboks 9039, DK-1304 København K
Tel.: (+45) 33 95 43 60 Fax: (+45) 33 93 22 92
E-mail: msh@fstyr.dk Internet:
www.fstyr.dk