Sekretariatets beretning for 2004/05
Jeg blev som bekendt ansat som forretningsfører den 1. august 2004. Og hvilket chok for mig. Jeg har tidligere været ansat i en kommune, hvor fiskeriet var hovederhvervet. Her troede vi, at fiskeriet var det mest regelbundne erhverv i Danmark, men jeg har nu erfaret, at det er taxierhvervet!!
Da jeg var ansat i det kommunale system, var jeg ikke i tvivl om, at de ansatte havde god forstand på de områder, de arbejdede med. Men jeg har lært noget andet! Taxiområdet har de ikke meget kendskab til, og jo mindre kommunerne bliver, jo mindre er kendskabet. Det skal dog siges til de mindre kommuners undskyldning, at man jo ikke arbejder med taxilovgivningen ret tit, da der ikke sker så meget inden for området i disse.
Det varede jo lidt, inden medlemmerne fandt ud af, at der var ansat en forretningsfører, derfor var der ikke så mange henvendelser i starten, men der er efterhånden kommet godt gang i henvendelserne. Vi bestræber os i sekretariatet på, at give svar på de stillede spørgsmål så hurtigt som muligt. Vi har efterhånden oparbejdet en ekspertise, som betyder, at vi kan besvare de fleste spørgsmål med det samme, mens de spørgsmål, som først skal undersøges, tager lidt længere tid.
Den største opgave vi har stået overfor, har så afgjort været ombytningen af de gamle bevillinger til nye tilladelser. Vi skulle både overbevise vore medlemmer og kommunerne om, at det skulle ske inden den 31. december 2004. Det er jo utroligt, at det kommer bag på alle, når loven har været gældende fra 1. januar 1998. I den forbindelse skal det også nævnes, at kursuskravet for såvel vognmænd som chauffører først blev frafaldet midt i november, selvom der havde været kæmpet for dette, siden loven blev vedtaget. Det er dog nu, så vidt vides, lykkedes at få ombyttet alle tilladelser og førerkort.
Der er nu kun ét udestående spørgsmål, nemlig spørgsmålet om betaling for ombytningen. Det er sekretariatets helt klare opfattelse, at der ikke kunne opkræves betaling for selve tilladelsen, da der kun var tale om udstedelse af et nyt bevis for en løbende bevilling. Henvendelser til såvel Færdselsstyrelsen som Transport- og Energiministeren har desværre ikke givet et klart svar, idet man her henviser til kommunernes ret til selv at bestemme, om man vil opkræve betaling. Transportministeren har dog fastslået, ”at kommunerne alene skal have dækket omkostningerne til sagsbehandlingen. Bestemmelsen giver således ikke hjemmel til at opnå øgede indtægter”. Dette betyder, at der maksimalt ville kunne opkræves ca. 565,00 kr. pr. vognmand i henhold til bekendtgørelsen. Der er imidlertid kommuner, som fastholder deres ret til også at opkræve betaling for selve tilladelsen, selvom denne jo er betalt én gang før. Det er dog heldigvis et fåtal af kommunerne, som har opkrævet betaling.
Kommunernes tildeling af tilladelser er også et af de områder, som har givet anledning til en del problemer. Selvom reglerne på dette område er ret klare, er der desværre nogle steder, hvor man lader hånt om disse, og uddeler tilladelserne efter forgodtbefindende.
Mange kommuner glemmer også, at de efter tildelingen af tilladelserne til stadighed skal påse, at betingelserne for tildelingen fortsat er til stede. Det betyder bl.a., at tilladelsen skal inddrages, hvis vognmandens gæld til det offentlige overstiger 50.000 kr.
Det der bekymrer vore medlemmer mest er imidlertid, at mere og mere af den offentlige kørsel forsvinder til andre aktører på området. Og det er helt forståeligt! For det er helt fantastisk, hvad der efterhånden kan køres som rutekørsel, og som dermed kan udliciteres og derefter køres med alle slags køretøjer. Efter min opfattelse er der ikke noget regelgrundlag, som gør dette lovligt.
I samme forbindelse er det mærkværdigt at konstatere, at der gives bustilladelser til biler med plads til kun 3 passagerer!
Dette område har vi brugt og vil vi fortsat bruge mange kræfter på at få ændret.
Det har også bekymret flere, at selvom man måske kun har én vogn tilbage, som man selv kører, så skal man deltage i en eventuel vagtordning. Det er imidlertid i overensstemmelse med lovgivningen, hvis kommunen kræver dette, men man skal jo også huske at overholde færdselsloven, hvilket betyder, at man selvfølgelig ikke må køre, hvis man er for træt og derfor til fare for færdselssikkerheden.
Tonen blandt nogle kolleger er rigtig dårlig! Vi har mange konkurrenter på området og vi skal derfor holde op med at bekrige hinanden. Når man henvender sig til sekretariatet, for at klage over en kollega, skal man lige kikke indad først, for at konstatere, om man selv har helt rent mel i posen. Det er min opfattelse, at de fleste problemer kan løses ved samtale, men hvis man slet ikke taler sammen mellem kolleger, kan der jo hurtigt opstå misforståelser. Det er i hvert fald ingen god ide, hvis vi skal have kommunen til at løse problemerne mellem vognmændene.
Vi har fået god gang i hjemmesiden www.cat-taxi.dk. På siden forsøger vi dagligt, at opdatere med nyheder, som har interesse for vore medlemmer. Vi har en side med licitationer, hvor i hvert fald EU-licitationerne kommer op. Det kniber mere med de kommunale licitationer, idet disse som regel kun annonceres i de lokale dagblade. Det samme gælder for ledige tilladelser, som normalt også kun annonceres lokalt. For disse to områder ville det være dejligt med en melding fra medlemmerne, når sådanne annoncer er i bladene.
Som tidligere omtalt er der mange regler på taxiområdet. Nogle regler er nemme at overholde, mens det er næsten umuligt at overholde andre. Vi er dog nok tvunget til, at leve med de nuværende regler indtil omkring 1. januar 2007, hvor taxilovgivningen nødvendigvis må revideres i forbindelse med den ny kommunestruktur. De gældende regler giver anledning til mange fortolkningsspørgsmål, som vi til stadighed forsøger at få klare svar på fra bl.a. Færdselsstyrelsen. Vi mangler i høj grad en vejledning, som der var til hyrevognsloven, men det vil nok være tidsspilde, at lave en sådan på nuværende tidspunkt, hvorfor Færdselsstyrelsen må leve med alle vore spørgsmål.
De spørgsmål, som bliver stillet til sekretariatet, spænder meget vidt. Det drejer sig f.eks. om taxiloven og –bekendtgørelsen, ansættelsesforhold, registreringsforhold, skatteforhold, arbejdspladsvurdering (APV), efterløn, dagpenge og meget mere.
Der er i periodens løb indgået aftale med FinansHuset Farsø om leasing af taximterminaler. Tilslutningen til aftalen har imidlertid ikke været så stor, som vi havde forventet.
Sekretariatet har været i en opbygningsfase, som endnu ikke er tilendebragt. Der er imidlertid opnået en fornuftig fordeling af opgaverne, således at Ulla tager sig af de mere administrative opgaver, mens jeg tager mig af de mere medlemsrettede opgaver og Ejnar tager sig af det politiske.
Eigil Christiansen
forretningsfører