Hvad
er egentlig rutekørsel??
Hvis man lavede en rundspørge, ville de fleste nok mene, at rutekørsel er, når der foreligger en køreplan med faste start- og endestationer, faste afgangs- og ankomsttider samt faste stoppesteder på ruten. Ruten køres jævnligt og som regel flere gange om dagen.
Ifølge Lov om buskørsel § 2 defineres rutekørsel således:
Ved rutekørsel forstås regelmæssig befordring af personer i en bestemt trafikforbindelse, som finder sted over mindst 3 kørselsdage og mindst én gang om ugen, og hvor på- eller afstigning kan ske inden for forud fastsatte områder, jf. dog stk. 2. Der kan tillige tilbydes en ekstra ydelse, såfremt kørslen er åben for alle uanset ønske om benyttelse af denne ekstra ydelse.
Stk. 2. Står adgangen til at deltage i den i stk. 1 omhandlede kørsel åben for alle, betegnes denne som "almindelig rutekørsel". Uanset stk. 1 forstås ved almindelig rutekørsel endvidere:
1) Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som rækker ud over befordring til behandling, terapi og lignende, jf. § 1, stk. 3, i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og § 1, stk. 2, i lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet.
2) Kørsel af passagerer for jernbanevirksomheder og luftfartsselskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser.
Stk. 3. Ved udførelse af almindelig rutekørsel efter § 3, stk. 1, nr. 4, skal der udføres mindst én afgang 4 dage ugentlig på ruten i en periode af mindst 6 måneder, medmindre perioden efter tilladelsens udstedelse under ganske særlige omstændigheder forkortes.
Stk. 4. Befordres der kun bestemte kategorier af personer, betegnes kørslen som "speciel rutekørsel".
I forbindelse med behandlingen af busloven i 1998/99 har Amtsrådsforeningen og HT rejst spørgsmålet om, hvorvidt samordning af forskellige offentlige kørselsordninger kan betragtes som almindelig rutekørsel, og finder det uhensigtsmæssigt, hvis lovgivningen begrænser en sådan mulighed.
Til dette svarede trafikministeren:
”Jeg kan hertil oplyse, at det efter lovforslaget alene er den individuelle
handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, som skal betragtes som
almindelig rutekørsel, mens reglerne for den øvrige del af den offentligt
betalte kørsel, for eksempel patientbefordring til sygehuse og kørsel til
aktivitetscentre, ikke foreslås ændret. Disse former for kørsel vil - hvis de
udføres med en bus - som hidtil kræve enten tilladelse til speciel rutekørsel
eller vil kunne udføres på grundlag af den generelle tilladelse til erhvervsmæssig
personbefordring.
De dele af de offentlige kørselsordninger, der er etableret i amtsligt regi, kan hverken efter den nugældende buslov eller efter lovforslaget udføres som rutekørsel, idet kørslen ikke udføres regelmæssigt i en bestemt trafikforbindelse.
Der er samtidig i dag et krav om, at mindst 6 personer, føreren medregnet, skal deltage i kørselsarrangementet ved bestillingskørsel, og fremover kan der også fastsættes krav om mindsteantal ved kørsel, der ikke er rutekørsel (anden buskørsel). Kravet har til formål at hindre, at navnlig mindre busser uretmæssigt konkurrerer med taxivognmænd. Efter min opfattelse bør kravet om mindsteantal deltagere ikke give problemer i forbindelse med samordning af forskellige offentlige kørselsordninger, da der bør være et sådant passagergrundlag for samkørslen, at der kan samles mindst 5 deltagere i de tilfælde, hvor der indsættes busser.
Jeg finder det endvidere vigtigt, at kørsel generelt set udføres med det materiel, der ud fra miljø- og trafiksikkerhedsmæssige samt økonomiske hensyn er bedst egnet til at udføre opgaven. Hvis al offentligt betalt kørsel blev anset for rutekørsel, ville det kunne medføre, at den kørsel, der i dag mest hensigtsmæssigt kan udføres med taxier, fremover - af afgiftsmæssige årsager – ville blive kørt med busser.”
Når man læser trafikministerens svar, er der ingen tvivl om, at den
fortolkning, der gælder i det offentlige i dag, ikke er i overensstemmelse med
dette. Når amter og trafikselskaber i dag udbyder samordnet kørsel, tager de både
revl og krat med. Når der således i et amt udbydes samordnet kørsel
omfattende:
- Handicapkørsel
- Siddende patientbefordring
- Kørsel for institutioner under Børn og Unge
- Kørsel for institutioner under Voksen Handicap
- Bandagistkørsel,
er der efter det ovenstående ikke
adgang til, at køre alle disse kategorier som rutekørsel.
Der er ikke, efter de foreliggende
oplysninger, hverken ved lov, i bekendtgørelse eller vejledning offentliggjort
en anden fortolkning, end den som trafikministeren har givet udtryk for i det
ovenstående svar. Vi må derfor forsøge at påvirke alle offentlige instanser
til, at efterleve ånden i busloven. Hvis ikke dette sker, vil det være endnu
et søm i kisten for taxivognmændene især i de mindre byer og i
landdistrikterne.
ec