Fyns Politi, Svendborg søger hjælp til opklaring af sag vedr. forsøg på voldtægt.

Lørdag den 24. marts 2007 omkring kl. 0310 til kl. 0330 bliver forurettede - en 21-årig ung grønlandsk pige - taget op af en hyrevogn på Jessens Mole i Svendborg.

Pigen er sikker på, at det var en hyrevogn, idet den er forsynet med taxameter og tændt skilt på taget. Om bilen kan hun kun oplyse, at det er en stor personbil - mørk farve, med læderindtræk og grønt lys i instrumenterne.

Hun beskriver chaufføren (gm.) som værende:

A: mand, 25-30 år, tynd, formentlig indvandrer, idet han var mørklødet,

sort kort hår, sort skæg omkring munden, iført mørkt tøj og muligt sorte støvler.

Han talte dårligt dansk, og talt mest tysk.

Efter at hun var taget op, kørte A ud på havnekajen ved FAF (Lars Møllers Kaj), et forholdsvis øde sted. Her begynder A at beføle hende og forsøger at kysse hende. Hun bliver bange og vil flygte fra bilen. A slår hende. Hun gør kraftig modstand, og slipper ud af bilen. Hun løber væk, men bliver indhentet af A, som vælter hende om på jorden. Han sparker og slår hende, men hun yder fortsat kraftig modstand, med det resultat, at hun undslipper. Hun søger hjælp ved et hus i nærheden. Derfra bliver politiet tilkaldt.

I forbindelse med overfaldet eller under sin flugt fra stedet, har hun tabt sin mobiltelefon, samt et sølvkors, som hun bar i en halskæde. Korset er forholdsvis bredt med et ”billed” af Jesus.

Tingene kan muligt være tabt i bilen.

Har du oplysninger politiet i Svendborg tlf. 62-211448 eller undertegnede.

Sagen har jr. nr. 2300-72211-00018-07.

Finn Larsen,
kriminalassistent

tlf. direkte 63-211439 / mobil 4122-7057
 


                                                                                                          
Tilbage