Tildeling af
tilladelser:
Nærdemokrati kan være en god ting og er det som regel ofte, men når man ser på nogle kommuners behandling af sager om tildeling af tilladelse til taxikørsel, ville man ønske, at tildelingen blev behandlet langt væk fra kommunen og nærdemokratiet sat ud af kraft!
I henhold til Taxiloven er det kommunerne, der bestemmer antallet af tilladelser, ligesom det er kommunerne, der suverænt bestemmer, hvem der skal have tilladelserne.
Tilladelserne skal i henhold til loven tildeles den ansøger, der efter Kommunalbestyrelsens skøn er bedst kvalificeret. Ved udøvelsen af dette skøn skal Kommunalbestyrelsen bl.a. lægge vægt på den erfaring, den enkelte ansøger har erhvervet gennem tidligere virksomhed som chauffør eller vognmand inden for erhvervsmæssig personbefordring.
Når en kommune med stemmerne 3-2 i teknisk udvalg tildeler en tilladelse til en ansøger, som har været administrativ medarbejder i 16 år og derefter chauffør i knap 3 år frem for til en ansøger, som har været vognmand i knap 13 år. Er det efter Sekretariatets opfattelse ikke den bedst kvalificerede, der har fået tilladelsen, men der må i kommunen være taget andre hensyn!
Ledige
bevillinger:
ALLE LEDIGE tilladelser til taxikørsel SKAL, forinden de tildeles, bekendtgøres offentligt. Denne offentliggørelse indebærer også, at den SKAL sendes til AF (ArbejdsFormidlingen). Reglen om fremsendelse til AF overholdes kun i ringe grad, idet det er meget få annoncer, der offentliggøres hos AF.
Den offentlige bekendtgørelse skal indeholde oplysninger, hvis der stilles særlige betingelser i forbindelse med tilladelsen. Såfremt opslaget ikke indeholder disse oplysninger, vil der ikke kunne stilles særlige betingelser i forbindelse med tilladelsen udstedelse. Samtidig må det også være en selvfølge, at kommunen ved tildelingen af tilladelsen tager hensyn til, om ansøgerne kan leve op til betingelserne.
Kontrol af
tilladelsesindehaver:
Ifølge Taxilovens §4 b skal den myndighed, der har meddelt en tilladelse eller godkendelse efter denne lov, føre tilsyn med, at betingelserne for meddelelsen fortsat er tilstede. Dette betyder bl.a., at kommunen skal påse, at det økonomiske grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt til stadighed er tilstede, ligesom kommunen skal påse, at tilladelsesindehaveren ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige (over 50.000 kr.).
Det er Sekretariatets opfattelse, at en del kommuner (især mindre) ikke lever op til denne paragraf, som i forarbejderne til loven anses for en af de vigtigste i bestræbelserne for at holde branchen ren. Måske fordi man i de mindre kommuner er for tæt på tilladelsesindehaveren.
Betingelserne gælder både for tilladelse til taxikørsel og sygetransport.
Reglerne i Taxiloven og Taxibekendtgørelsen er rimeligt klare, men alligevel kniber det for en del kommuner at forvalte dem, derfor er det måske en god ide, at centralisere udstedelsen og administrationen af taxibevillinger, ligesom det er tilfældet med tilladelser til bus- og godskørsel.
ec