Hvem må køre hvad og hvornår??

I takt med at flere og flere kørselsopgaver udliciteres af amter og trafikselskaber,melderder sig flere spørgsmål om retten til at køre de forskellige opgaver:

• Hvem må køre sygetransport

• Hvilke størrelse biler må anvendes

• Hvad er rutekørsel

• m.m.m.

Lad os derfor starte med lovgrundlaget: 

§ 1. Den, der udfører erhvervsmæssig personbefordring (taxikørsel og sygetransport) med et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet, skal have tilladelse hertil, medmindre det benyttede køretøj udelukkende anvendes til almindelig rutekørsel, jf. lov om buskørsel.

Stk. 3. Den, der har tilladelse til taxikørsel og tillige har tilladelse til at udføre erhvervsmæssig personbefordring i henhold til lov om buskørsel, kan efter trafikministerens godkendelse i stedet for et motorkøretøj af den i stk. 1 nævnte størrelse anvende et motorkøretøj indrettet til befordring af indtil 15 personer føreren medregnet til den i denne lov omhandlede kørsel. 

§ 1. Den, der er etableret på dansk område og udfører erhvervsmæssig personbefordring med dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, skal have tilladelse hertil.

 Stk. 2. Udføres der rutekørsel, jf. § 2, kræves der tillige tilladelse hertil, jf. dog stk. 5. Udføres der almindelig rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, gælder dette krav uanset motorkøretøjets størrelse. 

Når man ser på lovgrundlaget, er der således ingen tvivl om, at almindelig taxikørsel samt sygetransport kun kan ske med vogne, der er indrettet til transport af højst 9 personer føreren medregnet. (Dog med få undtagelser i henhold til Taxilovens §1, stk. 3). For almindelig taxikørsel gælder desuden den betingelse, at vognen skal være forsynet med taxameter samt taglygte og andre kendetegn m.v. i henhold til Bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. Vogne der er godkendt til og har tilladelse til sygetransport, må kun anvendes til dette formål og må således ikke anvendes til almindelig taxikørsel.

Sygetransport omfatter befordring af personer henvist til sundhedsfaglig behandling og befordring af personer, der på grund af sygdom eller handicap er afskåret fra eller kun med besvær kan benytte almindelige befordringsmidler, herunder taxi, samt hastende befordring af blod- og organdonorer i forbindelse med sygdoms- eller ulykkestilfælde. Ambulancekørsel er ikke omfattet af bekendtgørelse om taxikørsel mv.

Begrebet ”Sygetransport” findes ikke i buslovgivningen. Befordring af patienter til et bestemt sygehus vil kunne udføres som speciel rutekørsel, hvis kørslen udføres mindst én gang om ugen.

Hvis den omhandlede kørsel er åben for alle, vil der være tale om almindelig rutekørsel.

Færdselsstyrelsen har pr. 1. januar 2005 - for at give virksomhederne en større fleksibilitet i materielanvendelsen - besluttet, at en bus, der også samtidig er nedstolet til højst 9 personer, føreren medregnet, kan være godkendt som et sygetransportkøretøj og således anvendes både til buskørsel og sygetransport. Dette kræver, at virksomheden er i besiddelse af både en bustilladelse og en sygetransporttilladelse til køretøjet. Køretøjet skal opfylde kravene både hvad angår indretning af busser og af sygetransportkøretøjer, herunder have "dobbelt påskrift" på siden.

Anvendelse af et køretøj både til buskørsel og taxikørsel er - ud over den mulighed, der allerede er i taxilovens § 1, stk. 3, for anvendelse af en bus indrettet til befordring af indtil 15 personer til taxikørsel - fort­sat ikke mulig.

Når de forskellige kørselsopgaver udliciteres, er der som regel tale om, at opgaverne anses som almindelig rutekørsel. Der er således ikke længere tale om sygetransport. Reglerne om rutekørsel fremgår af busloven:

§1, stk.  2. Udføres der rutekørsel, jf. § 2, kræves der tillige tilladelse hertil, jf. dog stk. 5. Udføres der almindelig rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, gælder dette krav uanset motorkøretøjets størrelse.

Stk. 5. Undtaget fra tilladelseskravet i stk. 2 er kørsel, der inden for de i § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte områder udføres af eller for den tilladelsesudstedende myndighed.

Der er således ingen tvivl om, at denne kørsel, efter den gældende fortolkning af begrebet rutekørsel, kan foretages både med taxi, minibus og bus. Det afhænger helt af, hvilke krav udbyderen har stillet til den enkelte vogn. Har udbyderen således krævet, at der ved afregning af den udførte kørsel, skal afleveres en printerudskrift, skal vognen selvfølgelig som minimum være udstyret med printer.

Såvel Færdselsstyrelsen som Danske Busvognmænd er enige i ovenstående fortokninger.

ec