KONGRESBERETNING 2005

C.A.T.´s kongres er vores organisations højeste myndighed. Det er på kongressen, at vi skal drøftede overordnede ting samt tage de beslutninger, som er nødvendige for at C.A.T.´s administration, forretningsudvalg samt hovedbestyrelsen kan arbejde med de planer og nye tiltag, som er nødvendige for at foreningen kan leve op til de krav, som vi bliver stillet overfor på flere fronter, og som vores medlemmer bliver mødt med i hverdagen, rundt omkring i det ganske land.

Vi står hele tiden overfor nye store muligheder, de er blot forklædt som store problemer.

Samfundet forandrer sig med en så rivende hast, at den personlige evne til at få nye ideer, at udnytte kreativiteten bliver afgørende vigtig.

Fra vores barndoms læsning af Anders And ved vi, at Georg Gearløse har fået en ny ide, når der er tegnet en lysende pære i en talebobbel. Georg Gearløse er defineret som personen, der ud af den blå luft kan få ideer, der kan skride ud over de eksisterende grænser, I tegneseriens univers kommer lyset i hans pære fra ham selv.

Det at være Georg Gearløs-type er ikke ubetinget positivt ment - det kan være lidt tosset uden virkelighedsforbindelse. Det er dog noget som overgår selv de største tænkere. Galilei blev f.eks. af kirken tvunget til at anerkende at verden var flad, selv om han godt vidste, at den var rund.

Det vigtigste er ikke at kunne få ideer, men at kunne formulere de spørgsmål, der er relevante i den givne situation. Det er en filosofisk disciplin at stille spørgsmål til tilværelsen, og forsøge at komme med relevante svar.

Forvirring er tegn på, at den måde, vi plejer at tænke på, ikke længere er tilstrækkelig, vi skal til at tænke anderledes – vi bliver med andre ord nød til at få nye ideer.

Lægger vi energi ind i det arbejde med formulering af spørgsmål til tilværelsen i vores virksomhed, bliver vi automatisk bedre til at få nye ideer. Nye forklaringer på virkeligheden giver nye ideer.

Der er skrevet flere reolmeter bøger om kreativitet og idéudvikling. Der er mangfoldige teknikker, mange af dem er de samme i forskellige forklædninger.

Men lige så lidt som man bliver en dygtig cykelrytter ved at læse om det, kan man blive kreativ ved at læse om det.

I moderne organisationer er det en betingelse for overlevelse, at man mestrer denne filosofiske disciplin, at stille spørgsmål til de sædvanlige rutiner og vedtagne opfattelser. Nye usædvanlige spørgsmål frisætter energi, idet de giver en ny vinkel på en eksisterende situation.

Som formand er det min erfaring, at organisationer ofte reagerer med irritation og vrede på spørgsmål der forvirrer, og som der ikke umiddelbart er et svar på. I stedet burde de være taknemmelige!

Vigtigst af alt er, at du som medlem giver de signaler videre, som du oplever i det område. Ofte er det ting og sager, som i mange tilfælde falder i tråd med andre kollegers hverdag, derfor er det vigtigst, at man bringer dem frem for ens bestyrelse, og der får tingene vendt engang.

Der er ting, som er klare, og det er at vi skal samarbejde, og vi skal ikke nøjes med at sige det. Nej, vejen frem er, at vi skal kaste alle fordomme væk – viske tavlen ren og tale sammen både om store og små ting, så vi kan udnytte vognparken mest optimalt.

Men et er de krav, som vi stilles overfor fra flere sider, et andet er, at vi må starte med os selv. Er vi gode nok til det vi har valgt - at køre hyrevogn? Gør vi nok – rent servicemæssigt? Sidder vi og venter på, at telefonen ringer eller gør vi en fælles indsats vognmændene imellem? Taler vi ikke for lidt med kollegaen om, hvordan man kan udvide kørslen ved fælles indsats af vognmændene indenfor kommunen.

Hyrevognserhvervet er den eneste branche i dette land, som man gratis, endnu, kan ringe efter hele døgnet, uden at man skal betale beredskabstillæg, og hvor man ikke kan sælge/overdrage, når man er ”kørt” træt.

Uden den offentlige kørsel kan den lokale vognmand ikke servicere borgerne døgnet rundet, året rundt.

Vi har ikke mulighed for at få ordnede forhold indenfor persontransporten, før man vil indse, som jeg har bedt om flere gange, at man reviderer hele persontransportområdet. Det vil sige, at man skal tage fat på at revidere og planlægge tog, kollektiv trafik, buskørsel og taxikørsel samtidig.

Det kørselsmønster, vi kender i dag er helt ude af trit med virkeligheden i nyere tid. For at tingene kan køres rationelt og økonomisk forsvarlig bør der skabes et samarbejdsudvalg bestående af deltagere fra de organisationer, som har med persontransporten, på skinner og landeveje, at gøre.

Som vi kender lovkomplekserne i dag, indenfor persontransporten, ja så må vi sige, at der mangler forståelse for de ting, som vi i erhvervet indenfor taxi/bus skal arbejde under. Politikerne fjerner erhvervskørslen fra os, uden at man kompenserer os på anden vis. Derfor må  politikerne også bære ansvaret for, at den danske befolkning i landområderne/landsbysamfundene ikke på sigt kan få lov til at blive befordret, når de selv ønsker det. Fordi at kommunalpolitikerne nu har fået lovlige kort på hånden til at ”lege vognmand” i dagtimerne for skatteborgernes penge.

Kommunale-, plejehjems- og institutionsbusser er i mange tilfælde ikke økonomisk rentable, selvom brugerne på hjemmene betaler et fast månedligt beløb til transport igennem deres pension. Loven, der trådet i kraft 1. januar 1996, bevirkede, at pensionister får udbetalt pensionen og ud af den skal betale for de forskellige ting på hjemmet. Hvem kontrollere pensionistens kørselsbehov samt den månedlige betaling til institutionen som udfører den ikke erhvervsmæssige kørsel?

At drive hyrevognmandsforretning i et lille landsbysamfund er mere end bare at køre hyrevogn, det er en livsstil!

Alle kender vognmanden i de små samfund, det er ham/hende, som borgerne/pensionisterne kan ringe til/efter, når de har et problem. Det behøver ikke være decideret kørsel, som skal udføres, men oftes for at få oplysninger om, hvordan de forholder sig med hensyn til transport til forskellige ting. Det kan være, hvordan de kommer med i ordningen under handicapkørsel. Men ofte vender de tilbage, og har fået et afslag, selvom de er berettigede, men det er kommunerne som tolker loven forkert, oftes af spare hensyn har man opfattelsen af.

Det ser sort ud for mange borgere rundt om ude på landet, når den kollektive trafik og kommunekontorerne lukker ned i de små samfund. Så er der mange pensionister og andre borgere som må vente til næste dag, hvor de kan få mulighed for, på ganske få tidspunkter af dagen, at blive befordret med den kollektive trafik (skolebusserne), eller få hjælp fra det offentlige kontor.

Derfor er det i mange små landsbysamfund en livsnerve, at den lokale vognmand kan få lov til at servicere kommunens borger, som ”det lille socialkontor”, når det offentlige er lukket ned.

Vognmanden henter forskellige ting til borgerne efter normal lukketid - i døgneren, på apoteket, køre til lægevagt eller køre de berusede hjem fra værtshuset, for ikke at sende dem ud i trafikken. Der bliver jo ofret mange penge fra det offentlige på spritkampagner. Men det hjælper jo ikke med kampagner, hvis de ikke kan ringe efter den lokale vognmand for at blive transporteret, hvis vognmanden ikke er der, på grund af at kommunen har frataget vognmanden den offentlige kørsel.

Politikerne på Christiansborg er årsag til, og må bære ansvaret for, at den danske befolkning i landsbysamfundene ikke på sigt kan få lov til at blive befordret, når de selv ønsker det, og selv betaler for en taxi til den rigtige pris. På grund af, at den lokale vognmand økonomisk er sultet ud af kommunen, og derfor skal borgerne have en taxi fra en anden kommune, som så skal have fremkørselstakt for at betjene borgerne i den kommune, hvor man har mistet sin lokale vognmand.

Som politikker mener man, at hyrevognserhvervet kan være sikkerhedsnet hele døgnet året rundt, og samtidig mener man, at vognmanden kan leve af det.

C.A.T. har generelt et stort ønske, for vognmænd, at det ville være ønskeligt, om man kunne overdrage sin forretning hvis sygdom eller alderen trygger, til ens M/K samlever, livsarvinger, en god medarbejder eller en anden person, som opfylder kravene for at bliver taxivognmand. Personen skal naturligvis kunne godkendes af kommunen samt at opfylde kriterierne rent lovmæssigt.

Det er et stort arbejde, at ændre en organisation som C.A.T., så den bliver tilpasset tidens krav og muligheder. Men det er nødvendigt at erhvervet står stærkt organisatorisk, bl.a. for at modstå de mange krav fra myndighedernes side, men så sandelig også overfor vores konkurrenter, så som Falck og trafikselskaberne.

Men et er de krav, som vi stilles overfor fra flere sider, et andet er, at vi må starte med os selv. Er vi gode nok til det vi har valgt - at køre hyrevogn? Gør vi nok – rent servicemæssigt? Sidder vi og venter på, at telefonen ringer eller gør vi en fælles indsats vognmændene imellem? Taler vi nok med kollegaen om, hvordan man kan udvide kørslen ved fælles indsats af vognmændene indenfor kommunen og over kommunegrænserne i hele amtet.

Arbejdstiden for en mand- og kone forretning er meget svær at definerer, den er på alle tider af døgnet, og desværre betales der alt for ofte med at få et dårligt helbred, uden så at kunne overdrage sin forretning.
Hyrevognserhvervet er den eneste branche i dette land, som man gratis, endnu, kan ringe efter hele døgnet, uden at man skal betale beredskabstillæg.

For at få ordnede forhold indenfor persontransporten, har jeg bedt om flere gange, at man skal reviderer hele persontransportområdet. Færdselsstyrelsen nedsatte i efteråret 2001 et udvalg til en mulig tekniske sammenskrivning af gods- bus- og taxiloven. Ville måske kunne skabe bedre lovgrundlag, og dermed bedre arbejdsforhold indenfor persontransport.

C.A.T. har en samarbejdsaftale med Codan. Vi kan glæde os over, at mange af medlemmerne har tegnet forsikringer i Codan. Men hvis du ikke har dine forsirkinger i Codan, kan du jo tale med en 

assurandør om, der er penge at spare.

Med et skadesresultat på 50,5% på landsplan for sidste år, vil ikke mindre end 10 amter få tildelt en større- eller mindre andel af bonussen.

C.A.T. har for året 2004 fået udbetalt 2,5% af den fakturerede præmie, og det blev til kr. 257.678 + 1,5% af øvrige, hvilket blev til kr. 34.567, i alt kr. 292.245.

Codan har de sidste 16 år, hvor C.A.T. har haft en samarbejdsaftale med dem, bevist at de er en god samarbejdspartner.

Provins-Taxi er C.A.T.´s medlemsblad, som for det første bliver sendt til alle vores medlemmer, men også til alle relevante kontorer i kommunerne, amter, synshaller, bilimportører, forhandler af forskelligt udstyr til taxi/bus, som vi har samarbejde med, samt til alle folketingsmedlemmer.

Der komme positive reaktioner både fra amter og kommuner. Fra kommunerne er det ofte på grund af, hvordan man i C.A.T. fortolker love og vedtægter med hensyn til tilladelser og vagtordninger men ikke mindst forholdet imellem vognmændene i den enkelte kommune. Den dialog, som fremkommer her, er meget vigtig, for jo bedre samarbejdet bliver kommune og vognmænd imellem, des bedre er det for det enkelte medlem, så derfor er nøgleordet stadig samarbejde.

Provins-Taxi er C.A.T.´s ansigt udadtil.

Tak til medlemmerne for en god dialog samt loyaliteten, som I har udvist overfor C.A.T.

Tak til kommunerne for et godt samarbejde i året, der er gået, med håbet om, at det gode samarbejde må fortsætte, og at kommunerne sammen med foreningen må opnå at finde fælles fodslag i det kommende år på de sager, hvor vi har så store fælles interesser, såsom økonomi, drøftelse af taxispørgsmålet samt at opretholde balancen i dette til gavn for borgerne, kommunen samt taxivognmændene.

En stor tak for godt samarbejde til alle vores leverandører, samarbejdspartner, annoncører samt sponsorer til vores kongreslotteri.

Jeg vil slutte med at rette en tak til forretningsudvalget og hovedbestyrelsen for

samarbejdet i det forløbne år. Ligeledes en tak til dem, som har vist en positiv holdning, for at man i C.A.T. fortsat kan gøre det bedst mulige for vores medlemmer. Foreningsarbejde skal løses i fællesskab.

Til sidst en stor tak til Ulla, Eigil og Karin for den måde I, sammen med mig, har taklet tingene på, til gavn for C.A.T.

Ejner Larsen

landsformand

Tilbage