Dispensation for tilslutningspligten!

 

Vi har gennem længere tid forsøgt, at få et svar fra Færdselsstyrelsen på spørgsmålet om, om der bliver en overgangsordning for tilslutningspligten pr. 1. januar 2007. Vi har dog ikke kunnet få nogen udmelding endnu.

 Nu har Nordjyske Tidende imidlertid kunnet få noget ud af Kommunernes Landsforening, idet avisen den 23. april skriver følgende:

 Færdselsstyrelsen og Kommunernes Landsforening arbejder netop nu på højtryk for at åbne muligheden for dispensation.

Den sagsansvarlige i Færdselsstyrelsen, Peter Maltesen, var ikke at træffe for en kommentar, men Kommunernes Landsforening bekræfter, at muligheden for en overgangsordning er på vej.

- Endda lige på trapperne, siger KL-konsulent Thorkild Lauridsen.

- Det er et dilemma, at loven kræver tilslutning til en central, når en taxavognmand i et landområde eller i en mindre by selv klarer ærterne, og er fremme ved kunden på et kvarter. Storbyens taxaer gider måske slet ikke køre derud, siger KL-konsulenten.
- Og så er der jo hensynet til landsvognmændene, der får større udgifter at køre hjem.

Ifølge Thorkild Lauridsen kommer muligheden for dispensation til at ligne Bornholmer-modellen.

- Det er den, der er grundlaget for drøftelserne. Men det bliver op til den enkelte kommune, om den vil gøre brug af muligheden.

 
Færdselsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere oplysningerne fra KL!

 

EC



Tilbage