23.11.06
Hvad vil ministeren??
Det var det spørgsmål vi stillede her i bladet i december 2005.
I september kom så endelig svaret, idet Færdselsstyrelsen fremsatte et forslag til ændring af taxiloven. (Ændringen er omtalt i nr. 10). Transportministeren har yderligere understreget sin mening i forbindelse med førstebehandlingen af lovændringen i Folketinget, idet han blandt andet udtalte:
”Så er der selve tilslutningspligten. Der indebærer
lovforslaget en styrkelse af kommunernes adgang til at undtage taxitilladelser
fra tilslutningspligten til en bestillingscentral. Formålet med denne
bestemmelse er at fastholde kommunernes mulighed for at gennemføre en fleksibel
administration af taxiloven og tilpasse den til de forhold, at der nu engang
kommer nogle større kommuner her i landet.
I dag skal undtagelsen fra tilslutningspligten i store kommuner kombineres med
krav om, at den pågældende vognmand alene må køre i geografisk begrænsede
områder uden for byerne. Med lovforslaget skal fritagelser ikke længere
behæftes med vilkår, der indskrænker udnyttelsesmulighederne. Det er sådan
set et forsøg på at gøre det noget mere smidigt, og det er også et forsøg på
ikke at tvinge vognmændene ind i fællesskaber, for specielt i landområderne har
der været en tendens til, at vognmændene - og jeg har faktisk talt personligt
med mange af dem - er bange for, at de skal blive lukket inde i nogle store
fællesskaber, hvor de simpelt hen drukner og forsvinder dels i administration,
dels i omkostninger. Det har jeg ikke syntes skulle være tilfældet”.
Det er virkelig klar tale fra Transportministeren, så nu kan vi stille spørgsmålet:
Hvad vil kommunerne med taxistrukturen??
Det er heldigvis lykkedes os med godt benarbejde, godt samarbejde mellem vognmændene og god argumentation, at overbevise en del kommuner om, at taxistrukturen i de nye kommuner skal fortsætte, som den har været hidtil.
I nogle kommuner har man givet en generel undtagelse for tilslutningspligten.
I andre kommuner har man givet en undtagelse, som gælder så længe, de nuværende tilladelsesindehavere fortsætter. Når disse tilladelser efterfølgende skal genopslås, skal der tages stilling til eventuel tilslutning.
I andre kommuner har man i første omgang givet en undtagelse, som gælder for 2007, hvorefter sagen igen tages op.
Af dagspressen fremgår det så, at nogle kommuner ikke rigtig ved, hvad de skal gøre. De henholder sig til den gældende lovgivning, hvor de ikke kan se muligheden for undtagelse for tilslutningspligten. Til disse kommuner er der kun at sige, at hvis man ikke kan give undtagelsen efter de gældende regler, hvorfor så haste sagen igennem. Vent dog til lovændringen er vedtaget, så er der ingen problemer med at beslutte, det man nu finder bedst for såvel taxivognmændene som for kunderne.
Det er imidlertid ikke nok, at de nye kommuner tager stilling til, hvordan selve taxistrukturen skal se ud. Alle taxivognmændene – både i by og på land – skal have noget at leve af. Og alle, med lidt indsigt i branchen, ved, at man ikke kan leve uden offentlig kørsel.
Kommunerne har derfor en pligt til, at udbyde sine kørselsopgaver således, at alle vognmænd har en mulighed for at byde på og få andel i opgaverne.
Vi har desværre allerede set uheldige eksempler på kommunernes udbud:
En kommune samlede alle sine kørselsopgaver i ét udbud, som betød, at man kun ville indgå kontrakt med én leverandør.
En anden kommune udbød, til vores udelte glæde, sine kørselsopgaver i pakker, som passede til de vognmænd, som var i kommunen. Desværre endte man med, at give hele opgaven til én leverandør!
Hvad SKAL vognmændene?
Læg mærke til at her står SKAL ikke vil!
Der er ingen tvivl om, at hvis vognmændene vil undtages fra tilslutningspligten, så skal de lave noget andet. Uanset om man er med i eller uden for et bestillingskontor, så skal arbejdet passes. Det betyder, at alle borgere kan få fat i et taxiselskab på alle tider af døgnet.
Det er klart, at hvis man kun har én tilladelse og ingen chauffører ansat, så kan man ikke køre hele døgnet. Men så må man lave an aftale med sin kollega om at dele opgaverne. Jeg er godt klar over, at der findes mange fjendskaber og uoverensstemmelse, men dem må I lægge bag jer og se fremad. Ellers har I kun én fremtid = bestillingskontor.
Et samarbejde bygger på dialog mellem to eller flere. Så hvis ikke din kollega har kontaktet dig, så kontakt ham! Man kan ikke altid læne sig tilbage og lade de andre tage initiativet.
Det er dig og din forretning, det drejer sig om!
Eigil Christiansen
forretningsfører