Forsikringsaftalen med Codan Forsikring

 

Vi har gennem en årrække haft et godt samarbejde med Codan om bilforsikring på specielle vilkår. Aftalen er fornylig genforhandlet for 2005 med det resultat, at præmierne tillægges almindelig indeksregulering på 3,34%, samt at bil nr. 2 kan opnå gennemsnitspræmietrin.

 

Vi har ønsket at orientere jer om de vilkår og dækninger, som aftalen indeholder. Nogle af jer har ændret kørselsmønster, andre har ændringer i forretningen og der er kommet nye medlemmer til. Derfor er dette en orientering, om de fordele og muligheder, som aftalen indeholder.

 

Vi har fået afdelingschef Jørgen Andersen til at skrive om aftalen. Der kan ikke nævnes præmier her, men vi får tilsendt Codans præmietarif 2005 til sekretariatet i Vester Skjerninge.

 

 

Forsikringsomfang

Aftalen gælder for følgende køretøjer:

 

-         Taxi

-         Minibusser

 

Ophører medlemsskab af C.A.T. fortsætter forsikringen fra udmeldelsesdato med Codans almindelige præmier og vilkår for taxa/minibus.

 

Derudover kan der forsikres busser tilhørende medlemmer af C.A.T. Busser er ikke med i aftalen til specielle vilkår, men følger Codans almindelige præmietarif og vilkår.

 

 

Ekstraudstyr

Uanset forsikringsbetingelserne vil radioanlæg/taxameter/GPSsystem være meddækket, hvis nyværdien af dette ekstraudstyr er tillagt køretøjets nyværdi.

  

Mobiltelefon er aldrig dækket - hverken monteret i holder eller afmonteret.

                                                            

Fastmonteret musikanlæg i køretøjet dækkes automatisk med indtil 8.664 kr. (2005-indeks). Overstiger musikanlæggets nyværdi 8.664 kr. kan der købes en tillægsdækning.

 

 

Afsavnsdækning

Til kaskoforsikringen er knyttet en unik afsavnsdækning i den udstrækning, føreren af dit køretøj helt eller delvist har ansvaret for uheldet.

 

  

Afsavnserstatning ydes efter følgende regler:

 

-         For reparationsudgift over de første 2.000 kr., ydes en erstatning på 15% af beløbet, dog maksimalt 10.000 kr. pr. skade.

 

-         Ved totalskade ydes en erstatning på 15% af den udbetalte erstatning med fradrag af værdien af bilens rester. Erstatning maksimeres til 5.000 kr.

 

-         Ved delvist ansvar udbetales afsavnserstatningen med den procent, der svarer til førerens ansvar.

 

-         Afsavnserstatning ydes ikke ved friskader.

 

Udover denne afsavnsdækning er der selvfølgelig mulighed for afsavnserstatning fra en ansvarlig modpart (modpartens selskab).

 

 

Præmietrinssystem med 12 trin

For hver skade indenfor et forsikringsår forhøjes præmien med to præmietrin. Efter et skadefri forsikringsår nedsættes præmien til nærmeste lavere præmietrin.

 

Præmietrin reguleres på forsikringens hovedforfaldsdato.

 

Der indrømmes forsikringstageren op til 1 års fortrydelsesret, med hensyn til tilbage-

kaldelse/betaling af belastende skade.

 

 

Fast præmie (ikke trinsystem)

Fast præmie kan tegnes ved taxa og minibus. Kan dog kun tegnes af elitebilister (min. 5 års skadefri kørsel) og med mindst et år skadefri kørsel i Codan (ud af de 5 år) og med fuld kombineret ansvar- og kaskodækning i perioden.

 

Fast præmie kan ikke tegnes med ansvarsdækning alene.

 

Friskader tæller med som belastende skader, dog ikke glasskader.

 

Selvrisiko ved fast præmie er et års præmie på skadestidspunktet plus den valgte selvrisiko.

 

 

Præmietrin ved nytegning

Præmien for vognmandens 1. bil uden skadefri kørsel vil blive indplaceret på trin 7.

 

”Dokumentation” for skadefri kørsel skal foreligge i form af police og/eller præmiekvittering fra andet selskab, omfattende erhvervskørsel med taxa, minibus eller bus.

 

Ved udvidelse af vognparken, indplaceres på gennemsnitstrin for den/de i forvejen forsikrede bil/biler, hvis dette er højere end trin 7. Denne regel gælder fra taxa/minibus nr. 2.

 

Ved gennemsnitstrin tages hensyn til eventuelle skader, der endnu ikke har nået at belaste det nuværende præmietrin.

 

Gennemsnitstrin gælder også for busser, der er tegnet udenfor aftalen og som ejes af et medlem af C.A.T. Det gælder dog først fra bus nr. 3.

 

 

Selvrisiko

Selvrisiko gælder ved enhver skadebegivenhed, dvs. også ved ” friskader ” og ansvarsskader.

 

Der opkræves dog ikke selvrisiko på glasskader som følge af stenslag, hvor skaden repareres.

 

Såfremt der ønskes højere selvrisiko end den normale på 7.021 kr. (2005-indeks) kan der vælges følgende størrelse:

 

-         Selvrisiko 12.160 kr. - rabat 20% af præmien

-         Selvrisiko 16.999 kr. - rabat 30% af præmien

-         Selvrisiko 20.227 kr. - rabat 35% af præmien

 

Vælges højere selvrisiko på fast præmie (ikke trinsystem), udgør selvrisiko den ønskede selvrisiko plus den årlige præmie på skadetidspunktet.

 

 

Udlandskørsel

For minibusser gælder følgende:

 

-         Kørsel i Norge og Sverige indtil en afstand på 50 km fra havn eller bro, samt kørsel i Nordtyskland nord for en linie fra Eideren over Kiel til Neustadt, er dækket uden anmeldelse til Codan.

 

-         Dækning af yderligere udlandskørsel, kan tegnes ved henvendelse til din assurandør.

 

 

Friskader

Ved følgende skader forhøjes præmien ikke:

 

-         Skade på køretøjets ruder, spejle og lygteglas

-         Skade ved brand, lynnedslag, eksplosion og kortslutning

-         Skade, der sker ved at ting styrter ned på køretøjet

-         Skade som følge af hærværk.

-         Skade ved tyveri og røveri.

 

Specialkørsel

Såfremt der foreligger en specialaftale med en kommune om kørsel alene med skolebørn og/eller personer til sygetransport, ydes der:

 

-         50% rabat på præmier for taxa.

-         30% rabat på præmier for minibus.

 

Kopi af specialaftalen skal afleveres til Codans assurandør.

Klausul indsættes i policen:

 

"Det er meddelt, at køretøjet KUN benyttes til .......... i henhold til aftale med …………kommune. Herfor er ydet xx% rabat på præmien."

 

Limousinekørsel uden taxameter og med begrænset anvendelse, tariferes som taxa med 25% rabat.

 

 

Erhvervsansvar

 

Basisdækningen:

Dækker de krav for person- og/eller tingsskade, hvis du forvolder skade under udførelse af dit erhverv. Du skal være ansvarlig.

 

Der er ikke nogen selvrisiko.

 

Transportdækning:

Dækker ansvar for tab eller beskadigelse af ting, som er overtaget til transport. For eksempel:

 

-         skade på passagerernes ting sket på lifte, ramper og slidsker.

-         ind- eller udstigning i bilen

 

For dækningen gælder en selvrisiko på kr. 500,-.

 

Dækker ikke når skaden sker i forbindelse med et færdselsuheld. I sådanne tilfælde,  vil skaden være dækket af din bils ansvarsdækning. Hvis der er en ansvarlig modpart så vil det være hans autoforsikring, der skal dække skaden afhængig af skyldgraden.

 

 

Brug din assurandør    

 

 

 

Kreds:

 

Kontaktassurandør:

 

TLF.NR.:

 

CAC

Sjælland
Kreds 1

Bjarne Henriksen,  Holsted Park 15B, 4700 Næstved

55 78 62 80

CAD

Vestsjælland -Kreds 2

Bjarne Henriksen, Holsted Park 15B, 4700 Næstved

55 78 62 80

CAE

Storstrøm -
Kreds 3

Bjarne Henriksen, Holsted Park 15B, 4700  Næstved

55 78 62 80

CAG

Fyn -
Kreds 4
 

Finn Larsen, Vesterbro 122, 5000  Odense C

63 11 84 80

CAH

Sydjylland -
Kreds 5

Jan-Otto Christensen, Olaf Ryesgade 7 P, 6000 Kolding

76 33 33 50

CAM

Østjylland -
Kreds 6

Rune Andersen, Vesterbro 101, 2., 9000 Aalborg 

96 31 65 30

CAL

Vestjylland -
Kreds 7

Rune Andersen, Vesterbro 101, 2., 9000 Aalborg 

96 31 65 30

CAO

Nordjylland -
Kreds 8

Rune Andersen, Vesterbro 101, 2., 9000 Aalborg

96 31 65 30