Chauffør

Sådan bliver du taxichauffør m.v.

Hvis du vil føre en taxi, limousine eller et sygetransportkøretøj, skal du have et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (kategori B) samt et førerkort.

Førerkort udstedes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor du vil arbejde som chauffør eller af Storkøbenhavns Taxinævn, hvis det drejer sig om København og Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.

Førerkort får samme udløbsdato som kørekortet til erhvervsmæssig personbefordring. Et førerkort kan derfor kun udstedes for højst 5 år ad gangen.

For at få et førerkort skal du opfylde følgende krav:

Faglig baggrund

Du skal inden for de sidste 10 år have gennemført et chaufførkursus, der er godkendt af Færdselsstyrelsen.

Chaufførkurset omfatter undervisning i både teoretiske og praktiske forhold og skal afsluttes med en prøve. Kurset har en varighed på mindst 70 timer eller et større antal lektioner, der samlet svarer til mindst 70 timer.

Hvis du på ansøgningstidspunktet har været fører af taxi, limousine eller fører af et sygetransportkøretøj i en sammenhængende periode, der svarer til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse, skal du ikke på kursus.

Hvis du har fået førerkort før taxilovens ikrafttræden den 1. januar 1998, og hvis du pr. 1. januar 2005 har været fører af taxi, limousine eller fører af et sygetransportkøretøj i en sammenhængende periode, der svarer til mindst 10 års fuldtidsbeskæftigelse umiddelbart forud for ansøgningen, er du ikke omfattet af taxilovens uddannelseskrav.

Ansøgere, som kun ønsker førerkort til sygetransport, kan fritages for kursuskravet, hvis de har gennemført et kursus i befordring af bevægelseshæmmede eller gennemført en uddannelse, der svarer til ambulancegrunduddannelsen.

Du skal endvidere beherske det danske sprog, således at du kan udføre erhvervet på en tilfredsstillende måde. Du skal også dokumentere et tilfredsstillende kendskab til lokalområdets geografi.

Vandel og god skik
Du må ikke være dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde en nærliggende mulighed for nye overtrædelser i forbindelse med erhvervet som chauffør.

Du skal sandsynliggøre, at du kan udføre erhvervet som chauffør forsvarligt og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Oplysninger om tidligere beskæftigelse inden for tilsvarende erhverv, strafbare forhold m.v. kan indgå i denne vurdering.


Udbydere af kurser for taxichauffører m.v.

Kurser for førere skal være godkendt af Trafikministeriet eller af Færdselsstyrelsen. Indholdet er beskrevet i bilag 2 til Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 om taxikørsel m.v. Se listen over kursusudbydere:

Emner der undervises i på chaufførkurser:

Regler om erhvervsmæssig personbefordring (afgrænsning/opdeling) Arbejdsret,


Tilbage