Bøder – endnu en gang!

Politiet er nu – især i Jylland – begyndt at interessere sig meget for førerkort.

Nu får man ikke kun en mindre bøde for den dag, man bliver taget med et udløbet førerkort, men politiet kontrollerer trafikbøgerne så langt tilbage som muligt, for at konstatere, hvor mange dage der er blevet kørt uden gyldigt førerkort. Man har ikke pligt til at udlevere trafikbøger, som er mere end 5 år gamle.

Der er således – indtil videre – udstedt bødeforlæg på 8.000 kr. og 10.000 kr. for i henholdsvis 65 og 580 tilfælde at have kørt uden gyldigt førerkort.

Der er samtidig tale om, at vognmanden måske vil få en tilsvarende eller større bøde, for ikke at have kontrolleret, at chaufførens førerkort var i orden.

Så for din egen og chaufførernes skyld: kontroller, at alle førerkort er i orden!!

Ellers få dem bragt i orden straks

Sekretariatet er naturligvis gået ind i de ovennævnte sager, da bødestørrelserne slet ikke står mål med den skete lovovertrædelse. Det skal selvfølgelig koste noget, når man ved rent sløseri ikke har fået fornyet sit førerkort, men bøder af denne størrelse er helt hen i vejret! Især da chaufføren umid-delbart har kunnet få et nyt kort. Det havde stillet sig anderledes, hvis man ikke opfyldte reglerne for at få kortet.

ec